<Macro: (,)>

Tilskud til foreninger

Læs mere om aktivitetstilskud, lokaletilskud samt revision og regnskab.

Allerød Kommune støtter kultur- og fritidsaktiviteter via tilskud og puljer, som Kultur-, Idræts- of Fritidsudvalget råder over. Foreninger kan søge om tilskud til aktiviteter, der ligger inden for Folkeoplysningslovens overordnede formål.

I Allerød Kommune omfatter principperne for tilskud støtte til godkendte frivillige foreninger, der tilbyder kontinuerlige aktiviteter for børn og unge under 25 år i henhold til folkeoplysningslovens kapitel 1-3, 5-8, samt bekendtgørelse nr. 1251.

Byrådet afsætter hvert år et samlet budget til folkeoplysende foreningers aktiviteter (aktivitetstilskud) og tilskud til private lokaler (lokaletilskud) til medlemmer under 25 år.

Budgettet fordeles på følgende måde og rækkefølge:

  1. Tilskud på minimum 65 % af foreningernes tilskudsberettigede udgifter til lokaler og lejrpladser, jf. folkeoplysningsloven bestemmelser og gældende retningslinjer for tilskud tilegne og lejede lokaler.

  2. Restbudgettet fordeles som aktivitetstilskud til de ansøgte foreninger med et beløb pr. medlem under 25 år, jf. indeværende retningslinjer for aktivitetstilskud. Der udbetales maksimum et aktivitetstilskud pr. medlem under 25 år der tilsvarer foreningens gennemsnitlige årskontingent for medlemmer under 25 år.


Aktivitetstilskud

Foreninger, der er godkendt jf. Folkeoplysningsloven, og som har hjemsted i Allerød Kommune, kan søge om tilskud til aktiviteter tilrettelagt for børn og unge under 25 år.

Ansøgningsfristen for indeværende års tilskud er den 15. marts.

Afregningsfrist for sidste års tilskud er den 15. marts.

Bemærk, at det er et krav at afregningsskemaet er vedlagt en underskrevet opgørelse på de medlemmer under og over 25 år der afregnes for. Opgørelsen skal være underskrevet af hele bestyrelsen og foreningens revisor.

Lokaletilskud

Foreninger, der er godkendt jf. Folkeoplysningsloven, og som har hjemsted i Allerød Kommune, kan søge om tilskud til egne og lejede lokaler hvor der foregår aktiviteter tilrettelagt for børn og unge under 25 år.

Der ydes tilskud med 65% af driftsudgifterne, jf. retningslinjerne, til egne og lejede lokaler.

Ansøgningsfristen for indeværende års tilskud er den 15. marts.

Afregningsfrist for sidste års tilskud er den 15. marts.

Bemærk at det er et krav at afregningsskemaet er vedlagt en underskrevet opgørelse på de aktivitetstimer der afregnes. Opgørelsen skal være underskrevet af hele bestyrelsen og foreningens revisor.

Revision og regnskab

Hvordan skal folkeoplysende foreninger lave regnskab, og hvilke regler gælder for revision?

Foreninger der modtager tilskud fra Allerød kommune, skal uploade et årsregnskab, der er revideret af en foreningsvalgt revisor og underskrevet af hele bestyrelsen.

Revisor skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at:

  • tilskudsregnskabet indeholder de korrekte beløb, og er i overensstemmelse med de foreliggende bilag
  • tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med Folkeoplysningsloven, herunder de kommunale regler og retningslinjer
  • foreningen har opfyldt tilskudsbetingelserne
  • foreningens oplysninger til kommunen er korrekte og
  • der er dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling/kontingent

Bestyrelsen hæfter personligt for tilskud modtaget efter Folkeoplysningsloven, såfremt tilbagebetalingskravet opstår ved retsstridig handling eller undladelse, der i forlængelse heraf kan tilregnes som værende forsætlig eller uagtsom.

I tilfældet af udskiftning i bestyrelsessammensætningen, vil det altid være den nye bestyrelse, der hæfter for det, den tidligere bestyrelse har iværksat og gennemført.


Kommunens tilsynspligt og udvidet revision

Allerød Kommune skal jf. folkeoplysningslovens §33 føre tilsyn med, at foreninger der modtager tilskud opfylder betingelserne i folkeoplysningsloven. Dette indebærer at Allerød Kommune kan indhente alle nødvendige oplysninger hos den enkelte forening, hvis det findes nødvendigt.

Hvert år udtages et antal foreninger til udvidet revision af foreningens tilskudsberettigede udgifter og 5 foreninger til gennemgang af medlemslister.

Foreninger der er udtaget til udvidet revision får besked via e-mail senest den 1. april, og har herefter 3 uger til at uploade dokumentation.

Andre emner som du kunne være interesseret i

Bevilligede tilskud

I henhold til folkeoplysningsloven § 29 stk. 3, skal Allerød Kommune offentliggøre tilskud efter folkeoplysningsloven.

Læs mere

Bank, Skat & Moms

Få en grundig vejledning om skat og moms, omkostningsgodtgørelse, regnskab m.v.

Læs mere