<Macro: (,)>

Kirkehavegaard

Privatudlejning til konfirmationer, barnedåb, fødselsdage mm.

En kommune må som hovedregel ikke drive erhvervsvirksomhed, og dermed varetage opgaver, der normalt ikke er kommunale - der er dog nogle undtagelser.

Der er også tradition for, at kommuner mod betaling kan stille kommunale lokaler til rådighed for private fester og sammenkomster, hvor borgerne selv sørger for serveringen. Alternativet må ikke være en fest på en kro eller en restaurant, men en familiefest i hjemmet.

Allerød Kommune udlejer alene overskudskapacitet på Kirkehavegaard til private arrangementer, som først kan bookes når der overblik over den kommunale brug (kommunens institutioner og folkeoplysende foreninger) for den kommende sæson og kun for den indeværende sæson. Der kan således ikke bookes af private til arrangementer, der ligger langt ude i fremtiden.

Udlejning af Kirkehavegaard

Henvendelser vedrørende leje af Kirkehavegård til private arrangementer for perioden 1/8-2023 til 31/7-2024 er lukket.
Kvoten på maksimalt 15 private udlejninger for perioden er opfyldt.

Perioden for 1/8-2024 til 31/7-2025 åbner d. 1. maj 2024.
Der ansøges via mail efter først til mølle princippet på booking@alleroed.dk

Bemærk, at ønsker/mail modtaget før d. 1. maj samt ønsker udover ovenstående periode slettes automatisk.

Angiv følgende informationer i din mail:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Ønsket datoer i prioriteret rækkefølge
  • Hvilken type fest fx bryllup, barnedåb mv. 


Du kan læse mere om retningslinjerne og priser for udlejning af Kirkehavegaard til private arrangementer herunder.
Det er ikke muligt at bese Kirkehavegaard forud for en privatudlejning.
Man skal være bosiddende i Allerød Kommune for at kunne leje Kirkehavegaard.

Belægningskalender

Tjek om din ønskede tid er tilgængelig i belægningskalenderen.
Praktiske oplysninger og belægningskalender vedr. Kirkehavegaard finder du på vores anlægsside her.

Se desuden nedenstående informationer.