40 mio. kr. til stærke ungefællesskaber i idrætslivet
Med Ung puls-puljen kan I søge om støtte til at styrke fællesskabet blandt børn og unge i jeres idrætsforening. Søg mellem 200.000 kr. og 1 mio. kr. Ansøgningsfrist er 3. juni 2025 kl. 16:00.
Drømmer I om at puste liv i jeres idrætsfællesskab? Så kan det være, at I skal søge Nordea-fondens Ung puls-pulje.
Nordea-fonden øremærker 40 mio. kr. til foreninger og organisationer fra Danmark, Grønland og Færøerne, der vil skabe sociale mødesteder for børn og unge, som de kan benytte før eller efter træning. Et sted, hvor de kan få fælles oplevelser og hygge sig gennem aktiviteter.
Midlerne kan gå til alt fra ny indretning, grej, bedre faciliteter og fællesskabsskabende aktiviteter for børn og unge. Alt sammen noget, der understøtter jeres sociale mødested.
Webinar
Onsdag 26. februar kl. 16-17 kan I deltage i et webinar, hvor vi fortæller om puljen, kriterier, ansøgningsproces og svarer på spørgsmål. Tilmeld dig her.
Læs mere om Ung puls-puljen og jeres støttemuligheder på: https://nordeafonden.dk/ung-puls-puljen
Har du spørgsmål til puljen, er du velkommen til at kontakte seniorprojektkonsulent, Marie Høstrup Andersen, på 4070 3772 eller skrive en mail til ungpuls@nordeafonden.dk