<Macro: (,)>

PROGRAM – Aktiv Fritid & Fritidsområdets Prisuddeling d. 20. august kl. 9-14

12. aug 2022, 12:50

Kom forbi og oplev Allerød bymidte (M.D. Madsensvej) indhyllet i fest, fritidslivets fantastiske muligheder og vær´ med til at hylde fritidsområdets særlige indsatser.

Allerød Kommunes folkeoplysningsudvalg byder dig velkommen til Aktiv Fritid på M.D Madsensvej d. 20. august kl. 9-14.
Aktiv Fritid er en festdag hvor vi fejrer Allerød kommunens fantastiske foreningsliv.

På Aktiv Fritid kan du blandt andet opleve sjove og lærerige aktiviteter som fx floorball, basketball, disc golf, vægtløftning, forhindringsbane, popcorn over bål, affaldssorteringsduel, fredagscafé, fotoudstilling, programmering af robotter, hjælp til IT udfordringer og meget mere. Ydermere kan du få rig inspiration til din næste fritidsaktivitet.

Via nedenstående link finder du et oversigtskort som giver yderligere information om de mange deltagende foreninger og organisationer og deres tilbud og aktiviteter.

Oversigtskort - Aktiv Fritid 2022

Herudover er Aktiv Fritid en del af kulturugen Allerød på X og Tværs, der starter med Aktiv Fritid og slutter med Lynge Byfest d. 27.-29. august.

Programmet for Allerød på X og Tværs finder du her.


Fritidsområdets Prisuddeling - anerkendelse og hyldest af frivillige ildsjæle.
Som noget nyt uddeles Fritidsområdets frivilligheds- og inklusionspriser i forbindelse med Aktiv Fritid.
Fritidsområdets prisuddeling vil foregå fra en scene på M.D. Madsensvej (ved stationen) fra kl. 12.00-13.30.

Fritidsområdets samlede prisuddeling uddeles af 2 omgange. Frivilligheds- og inklusionspriserne uddeles lørdag d. 20. august i forbindelse med Aktiv fritid.
Udøverpriserne, som inkluderer områderne idræt, kultur og spejder, uddeles ved et større særskilt arrangement senere på året.

Team Allerød uddeler Talentprisen for 7. gang til et lokalt talents fortsatte udvikling og jagt på medaljer og hæder.

Programmet for Fritidsområdets Prisuddeling og uddeling af Team Allerøds talentpris ser således ud:

Kl. 12.00-12.15

Velkomst ved Karsten Längerich (Borgmester)
Merete Them Kjølholm (Formand for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget)
John Nørskov (Formand for Folkeoplysningsudvalget)

Kl. 12.15-13.00 Uddeling af Fritidsområdets Frivillighedspris og Inklusionspris
Kl. 13.00-13.20 Team Allerød uddeler deres Talentpris
Kl. 13.20-13.30 Afrunding og på gensyn ved Karsten Längerich (Borgmester)