<Macro: (,)>

Fritidsområdets prisuddeling 2022

Anerkendelse og hyldest af frivillige ildsjæle og fritidsudøvere

Byrådet, Kultur-, Idræts og Fritidsudvalget og Folkeoplysningsudvalget ønsker at fejre fritidsområdets særlige indsatser. Derfor anmodes I om at indstille frivillige ildsjæle og udøvere, som har gjort en særlig indsats i 2020 og 2021.

Prisuddelingen afvikles den 20. august 2022 i forbindelse med Aktiv Fritid på M.D. Madsensvej (hovedgaden i Lillerød).

​​​Prisuddelingen er en erstatning for Ungdomsfondens flotte mangeårige arbejde med anerkendelse og fejring af idrætsudøvere og frivillige inden for idræts- og spejderområdet. I prisuddelingens nuværende format er det politisk besluttet, at det samlede fritidsområde skal inkluderes. Det vil sige at prisuddelingen, ud over at inkludere idræts- og spejderområdet nu også omfatter frivillige og udøvere inden for aftenskoleområdet, interesse- og mærkesagsområdet og kulturområdet, det omfatter eksempelvis hobbyforeninger, humanitær foreninger, kunstforeninger, teaterforeninger, patientforeninger, pensionistforeninger, socialforeninger, politiske foreninger mv.

Som ved Ungdomsfondens prisuddeling, vil borgmesteren uddele priserne sammen med et medlem af Kultur- Idræts- og Fritidsudvalget og en repræsentant fra Folkeoplysningsudvalget. Vi håber, at afviklingen i forbindelse med Aktiv Fritid vil sætte yderligere kulør på begivenheden.

I kan indstille jeres frivillige og udøvere til følgende priser:

  1. Pris for en særlig frivillig indsats.
  2. Pris for en særlig social indsats for inklusion af borgere i et fritidsfælleskab.
  3. Pris for en særlig præstation som udøver der er opnået i en lokal eller regional kontekst.


Hvordan indstilles en kandidat?

Ved indstilling af kandidat/kandidater skal vedhæftede skema/skemaer udfyldes og fremsendes pr. e-mail til booking@alleroed.dk

Download indstillingsskema

Frist for indstilling:

Skemaet bedes returneret udfyldt hurtigst muligt, dog senest mandag den 4. juli 2022 kl. 12.

Umiddelbart efter fristen vil kommunen meddele indstiller hvorvidt den/de indstillede kandidat/kandidater er udpeget til at modtage en pris.

Hvem inviteres til at deltage i prisuddelingen?

Alle der har lyst til at se M.D. Madsensvej indhyllet i fest, se fritidslivets fantastiske muligheder og være med til at hylde fritidsområdets særlige indsatser.

Vi håber, at I vil møde talstærkt op være med til at hylde jeres egen/egne samt øvrige anerkendelsesværdige indsatser i Allerød Kommunes fritidsliv.

Har I spørgsmål kan Leder af Fritidsområdet, Jacob Poulsen kontaktes på jacp@alleroed.dk


På vegne af Allerød Kommunes Byråd, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg og Folkeoplysningsudvalg