<Macro: (,)>

Information om genåbning af indendørs og udendørs idræt- og foreningsliv pr. 21. april

21. apr 2021, 09:00

Genåbning af indendørs foreningsliv pr. 21. april.

Genåbningen fra d. 21. april omfatter følgende:

  • Indendørs idræt og foreningsliv for børn og unge under 18 uden coronapas med forsamlingsloft på 25 personer. Forsamlingsloftet på 25 personer for børn og unges foreningsaktivitet omfatter også aktiviteter, hvor personer over 18 år deltager, hvis disses tilstedeværelse er nødvendig for en forsvarlig afvikling af aktiviteten.
  • Indendørs idræt og foreningsliv (i organiseret regi) åbnes for personer over 70 år med forsamlingsloft på 10 personer samt krav om coronapas.
  • Musik- og kulturskoler samt andre kunstskoler for børn og unge under 18 år genåbnes uden coronapas med forsamlingsloft på 25 personer. Genåbningen gælder ikke sangaktiviteter.

Information om yderligere genåbning, henholdsvis den. 6. maj og 26. maj, fremsendes når detaljer og vilkår kendes.

Hvilke faciliteter genåbnes for organiseret idræt og foreningsliv?

Alle idrætsanlæg og svømmehaller, sale og gymnastiksale på skoler i Allerød Kommune åbnes d. 21. april jf. ovenstående information, med undtagelse af nedenstående anlæg/faciliteter.

  • Kirkehavegård sal 1 og mødelokale, anvendes til Covid-19 testcenter på ubestemt tid.
    Sal 2 et tilgængelig for booking i Foreningsportalen.
  • Alle faciliteter i Centerhallen anvendes til Covid-19 testcenter på ubestemt tid
  • Cafeteriet samt det store mødelokale på Lynge Idrætsanlæg, anvendes til Covid-19 testcenter på ubestemt tid.

Faglokaler og klasselokaler på skoler er fortsat lukket og åbner, som udgangspunkt, først op for foreningsliv d. 26. maj, når aftenskoleaktivitet genåbnes.

Depoter og materialerum på fritidsanlæg og skoler er åbne fra 21. april, dog må der under ingen omstændigheder tages ophold i disse, dvs. hurtigt ind og hurtigt ud igen.

Principper for genåbning af indendørs idræt og foreningsliv:

  • Genåbning af kommunale faciliteter til idræt og foreningsliv hviler på sundhedsmyndighedernes og kulturministeriets retningslinjer. Det vil sige, at alle kommunale lokaler gøres sundhedsmæssige forsvarlige at færdes i. Det betyder bl.a., at rengøringsfrekvenserne udføres efter myndighedernes foranstaltningerne - fortrinsvis af rengøringspersonalet – sekundært af servicepersonalet.
  • Aftenskoler, oplysningsforbund og foreninger påkræves, at sikre, at de af sundhedsmyndighederne og kulturministeriets påkrævede foranstaltninger til den specifikke aktivitet, overholdes.
  • Kommunens servicemedarbejdere udfører hyppigere tilsyn og uforsvarlige forhold og overtrædelser indberettes, så de kan håndteres med det samme.
  • Forvaltningen vil løbende kommunikere til foreningerne om genåbningen samt være sparringspartner for de foreninger, som har brug for det.

Afstandskrav og arealkrav

Ved indgang til åbne indendørsfaciliteter vil afstands- og arealkrav for en given aktivitet fremgå af skiltning. Da vi har modtaget kulturministeriets retningslinjer i 11. time, vil skilte løbende blive opsat de kommende dage, og der kan forekomme lokaler uden skiltning af afstands- og arealkrav.

Findes der ikke skiltning hvoraf afstands- og arealkrav fremgår, er det foreningens/aftenskolens eget ansvar at vurdere aktiviteten og lokalet ift. kulturministeriets afstands- og arealkrav.

Anvendelse af omklædningsrum/badefaciliteter og opdeling af aktivitetsområder.

  • Omklædningsrum må benyttes til hurtig omklædning og der må ikke tages ophold i omklædningsrum. Badefaciliteter må gerne benyttes, dog skal det foregå hurtigt. Max. antal tilladte personer i omklædningsrum fremgår af opslag ved indgang til omklædningsrum og skal overholdes. Arealkrav for omklædning er 4 m2 og afstandskravet er minimum 1 meter.
  • Idræt og foreningsliv kan foregå i opdelte aktivitetsområder, så længe hver gruppe (aktivitetsområde) udgør sit eget arrangement og holdes under det gældende forsamlingsforbud for idræt og foreningsliv, inkl. frivillige trænere, undervisere og lignende. Udøvere i en opdelt aktivitetsgrupper skal holdes effektivt adskilt før, under og efter aktiviteten fra øvrige udøvere. Der skal være tilstrækkelig afstand mellem og tydelig markering af aktivitetsområderne, så de ikke udgør én samlet gruppe eller ét arrangement. Instruktører, trænere og frivillige må alene være en del af én gruppe til ét arrangement på samme sted samtidig.

Kulturministeriet retningslinjer samt information om interesseorganisationernes vejledninger
Som beskrevet under principper for genåbning af indendørs idræt og foreningsliv, så er det foreningernes ansvar at sikre, at de af sundhedsmyndighederne og kulturministeriets påkrævede foranstaltninger forbundet med den specifikke aktivitet, overholdes. Det anbefales at foreningen gør sig bekendt med anbefalinger fra sin/sit interesseorganisation/specialforbund, da de vurderes bedst til at vurdere hvilke aktivitetsspecifikke foranstaltninger der opfylder sundhedsmyndighedernes og kulturministeriets retningslinjer. Ved tvivlsspørgsmål mellem interesseorganisations/specialforbunds og kulturministeriets/sundhedsmyndighedernes retningslinjer, vil det til enhver tid være myndighedernes retningslinjer der skal følges.

Her findes link til Kulturministeriets retningslinjer for idræt- og foreningsliv samt Q/A:

Kulturministeriets retningslinjer for udendørs idræt og foreningsliv:

https://kum.dk/fileadmin/_kum/3_Temaer_og_kampagner/Covid-19/Retningslinjer_for_genaabning/marts_april/Retningslinjer_for_udendoers_idraets-_og_foreningsliv_19._april_2021.pdf 

Kulturministeriets retningslinjer for indendørs idræt og foreningsliv:

https://kum.dk/fileadmin/_kum/3_Temaer_og_kampagner/Covid-19/Retningslinjer_for_genaabning/marts_april/Retningslinjer_for_indendoers_idraets-_og_foreningsliv__samt_idraets-_og_fritidsaktiviteter_19._april_2021.pdf

Kulturministeriets Q/A:

https://kum.dk/aktuelt/covid-19/kulturlivet-under-covid-19

Kulturministeriet Q/A er på nuværende tidspunkt ikke opdateret, men forventes at blive det fra i morgen og fremadrettet.

Ovenstående skal følges, og alle foreninger og deres medlemmer bedes aktivt medvirke til at det sker. Registrerer Allerød Kommune ved tilsyn gentagende overtrædelse af gældende retningslinjer, vil den pågældende forening/aftenskole blive nægtet adgang til faciliteten.

Har I spørgsmål, bedes I kontakte Idræt og Folkeoplysning på booking@alleroed.dk

Vi ønsker rigtig god fornøjelse med aktiviteterne, og pas venligst på hinanden.

Med venlig hilsen
Idræt og Folkeoplysning