Automatisk aktivitetsmåling
Meget mere haltid - bedre udnyttelse af haltid og gymnastiksale
”Meget mere haltid” er et pilotprojekt i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden (LOA), som omhandler aktivitetsmåling i vores kommunale idrætsfaciliteter.
Projektet blev behandlet og godkendt på Kultur- og Idrætsudvalgets møde d. 7/5-2020.
Projektet har tre hovedformål
- Styrke den løbende dialog i mellem foreningslivet og kommune om anvendelse, udnyttelse og fordeling af idrætsfaciliteterne.
- Sikre et bedre kendskab til brugen af vores faciliteter med henblik på optimering af den administrative drift og udvikling.
- At skabe et bredt datamateriale til kvalificering af det politiske beslutningsgrund for fremtidige anlægsinvestering og -prioriteringer.
Projektet sammen med LOA løber frem til 1/1-2022.
I hele perioden vil der foretages automatiske aktivitetsmålinger i alle vores kommunale haller og gymnastiksale.
Hvordan måles aktivitet?
Målingerne sker hvert kvarter i faciliteternes normale åbningstider, alle ugens dage. Således opnås der et validt sammenligningsgrundlag til statistisk brug.
Konkret indsamles der med et kamera en måling af, hvor mange personer der er tilstede i fx en hal, på et givent tidspunkt.
Selve målingen sker ved at kameraet tager et fotografi og tæller antallet af personer der er på billedet. Straks efter fotografering bliver disse fotos anonymiseret ved sløring således, at ingen personer kan identificeres.
De oprindelige fotos gemmes ikke, og kan ikke genskabes.
Allerød Kommune er dataansvarlig, og Webitall ApS er databehandler.
Det er kun disse der har adgang til det slørede billedmateriale, som systemet optager.
Der videregives ikke personoplysninger til 3.part med denne løsning. Udelukkende anonymiserede statistiske data anvendes, og disse data eksporteres og videresendes til analyse og administrativt brug i Idræt & Folkeoplysning. LOA modtager indenfor aftaleperioden anonymiserede statiske data.
Hvis du ønsker yderligere informationer om det tekniske system kan du læse mere på www.hallmonitor.dk
Foto: Eksempel på sløret foto.
Hvordan anvendes data?
Fra kameraerne modtager vi et tal på antallet af personer, der er til stede på faciliteten, på et givent tidspunkt (hvert kvarter). Dette kombineres med vores eksisterende data fra Booking & Foreningsportalen, som fx bookinginformationer, aktivitetstype, deltagere, forening mv. Hermed bliver det synligt hvad vores haller bruges til og i hvilket omfang – ligeledes vil det blive muligt at vurdere hvilke aktiviteter der overvejende dyrkes i Allerød kommune.
Det er vigtigt at understrege at data ikke vil anvendes til kontrol af om den enkelte forening er tilstede på deres bookinger.
Vi forventer naturligvis stadig, at foreninger af-booker de tider, som de ved at de ikke skal benytte.
Hvilke faciliteter måles der i?
Projektet omfatter alle kommunale haller og gymnastiksale.
Samtidig med opsætning og installation på faciliteterne vil alle indgange til det område der måles på blive skiltet og ligeledes ophænges relevant information for brugere og besøgende på faciliteten.
Anlæg/Skole |
Hal/Sal |
Blovstrød Idrætsanlæg |
Hallen |
Blovstrød Skole |
Sal G1 (lille) Sal G2 (stor) |
Centerhallen |
Hallen |
Engholmhallen |
Hallen |
Kirkehavegaard |
Sal 1 og 2 |
Kratbjergskolen, Engholm |
Gymnastiksalen Teatersalen |
Lillerødhallerne |
Hal 1-4 |
Lillevang Skole, Lillerød |
Boldhal og gymnastiksal |
Lillevang Skole, Skovvang |
Gymnastiksal Piger Gymnastiksal Drenge |
Lynge Idrætsanlæg |
Hal 1 og 2 |
Lynge Skole |
Lille sal og Teatersal |
Ravnsholthallen |
Hallen |
Blovstrød Svømmehal |
Svømmehal |
Engholm Svømmehal |
Svømmehal |
Andre emner som du kunne være interesseret i
Persondatapolitik
Har din forening styr på Persondataforordningen, GDPR? Det har skærpet nogle af de pligter, der følger med, når foreninger behandler personoplysninger.
Folkeoplysningsloven
Loven omfatter særligt to typer foreninger: Foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning Foreninger, der tilbyder frivilligt...
Regler for lån og leje af lokaler
Den 6. maj 2019 vedtog Kultur- og Idrætsudvalget nye regler for lån og leje af kommunale lokaler og udendørsanlæg.