Genåbning af udendørs idræts- og foreningsliv

Regeringen og Folketingets partier er enige om anden fase af en kontrolleret genåbning. Af aftalen fremgår det, at der kan, under de gældende regler, gennemføres sundhedsmæssigt forsvarlige udendørsaktiviteter.

Det er yderst glædeligt at foreningerne kan sætte gang i udendørsaktiviteterne, selvom det bliver under andre omstændigheder end normalt.

I Allerød Kommune er følgende overordnede retningslinjer gældende for udendørs idræt og foreningsliv:

    o  Sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer samt retningslinjer for udendørs fysisk træning skal overholdes (coronasmitte.dk)

    o  Foreningen skal organisere aktiviteter, så de i videst mulig omfang afvikles mellem medlemmer fra samme husstand, faste spillemakkere eller grupper.

    o  Foreningen skal sørge for at der er håndsprit eller engangshandsker til rådighed ved hver foreningsaktivitet.

    o  Foreningen skal ved al foreningsaktivitet sørge for, at der er desinfektionsmidler, engangsklude eller -servietter til rengøring af fælles kontaktflader.
        Fælles kontaktflader på eller ved faciliteten skal desinficeres jævnligt.

    o  Adgang til indendørsfaciliteter er som nu, ikke tilladt. Der er derfor ikke adgang til klublokaler, omklædning og toiletter på anlæggene.
        Undtaget er dog, hvis formålet alene er at hente udstyr og rekvisitter med relevans for klubbens udendørs aktivitet.
        Det er i den forbindelse nødvendigt at begrænse antallet af personer med adgang, til et absolut minimum.
        Foreningen bedes til teknikogdrift@alleroed.dk meddele hvilke personer (maks. 5 personer) som skal have adgang til bygningen.
        Afhentning af udstyr og rekvisitter i en kommunal bygning må kun ske af én af de meddelte personer.

    o  Udstyr og rekvisitter der er taget ud af bygningen må IKKE sættes ind igen. Foreningen må derfor selv finde alternativ opbevaring.
        Dette kræves for at reducere evt. smittespredning, og for at rengøringsniveauet i de enkelte bygninger kan kontrolleres.

    o  Medlemmerne skal i videst mulig omfang benytte personligt udstyr.

    o  Anvendelse af fælles udstyr skal så vidt muligt foregå ved personlig anvendelse af samme udstyr under hele træningen og skal desinficeres
        inden det benyttes af andre.

    o  Anvendelse af fælles rekvisitter skal ske ved færrest mulige berøringer, og rekvisitter skal desinficeres før og efter aktivitet.

    o  Foreningen skal sørge for at der er tilstrækkeligt med fælles udstyr og rekvisitter til rådighed, så antallet af personer, der rører samme udstyr og
        rekvisitter, holdes på et minimum.
        Det anbefales at foreningen tildeler udstyr og rekvisitter til anvendelse alene af medlemmer fra samme husstand, faste spillemakkere og grupper.

    o  Ved banepleje, vanding mv. skal der udvises god håndhygiejne før og efter anvendelse af redskaber.

 
Reglerne skal følges, og alle foreninger og deres medlemmer bedes aktivt medvirke til at det sker.

Registrerer Allerød Kommune gentagende overtrædelse af de overordnede regler, vil adgang til faciliteten blive lukket.


Aktivitetsspecifik information

Om tilgængelige kommunale faciliteter og arealer til udendørs idræt og foreningsliv samt evt. supplerende retningslinjer og information.

Nedenstående opdateres løbende i takt med foreningshenvendelser og at myndighederne, Kommunernes Landsforening og idræts- og foreningslivets interesseorganisationer opdaterer deres retningslinjer og anbefalinger.

Senest opdateret d. 12. maj

FODBOLD

Der er åben for udendørs fodboldaktivitet fra 11. maj 2020.

Allerød Kommune genåbner kommunale faciliteter til udendørs fodboldaktiviteter under forudsætning af, at aktiviteterne sker i overensstemmelse med Allerød Kommunes overordnede retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv samt DBU´s Corona-Regler 

Opdeling/opstregning af baner/arealer skal ske efter aftale med Team Idræt, Park og Vej ved Jørn Bertelsen på 20155840 / jobe@alleroed.dk

Følgende kommunale faciliteter er tilgængelige til fodbold:

Allerød Idrætspark

Bane 2-11 inkl. kunstgræs

Blovstrød Idrætsanlæg

Bane 2 & 5 inkl. kunstgræs

Lynge Idrætsanlæg

Bane 2-5 inkl. kunstgræs


ATLETIK OG MOTIONSLØB

Der er åben for udendørs atletik og motionsløb fra 24. april 2020.

Udendørs atletik og motionsløb kan afvikles under forudsætning af, at aktiviteterne sker i overensstemmelse med Allerød Kommunes overordnede retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv og i videst mulig omfang med Dansk Atletiks atletikspecifikke retningslinjer og anbefalinger

Følgende kommunale faciliteter er tilgængelige til atletik og motionsløb:

Skovvang stadion

Alle udendørs faciliteter

Lynge Idrætsanlæg

Mountainbike banen


TENNIS

Der er åben for udendørs tennis fra 24. april 2020.

Udendørs tennis kan afvikles under forudsætning af, at aktiviteterne sker i overensstemmelse med Allerød Kommunes overordnede retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv og i videst mulig omfang med Dansk Tennis Forbunds anbefalinger.

Følgende kommunale faciliteter er tilgængelige til udendørs tennis:

Allerød Tennispark (Birkedal)

Bane 2-8 inkl. hard court baner

Blovstrød Idrætsanlæg

Bane 1-4

Lynge Idrætsanlæg

Bane 1-3


SPEJDERE

Der er åben for udendørs spejderaktiviteter d. 11. maj 2020.

Udendørs spejderaktiviteter på kommunale arealer kan afvikles under forudsætning af, at aktiviteterne sker i overensstemmelse med Allerød Kommunes overordnede retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv og i videst mulig omfang i følge anbefaling fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Allerød Kommune anviser ikke indendørs spejderfaciliteter til kommunens spejderforeningerne - alle indendørs spejderfaciliteter er lejet eller selvejet, hvortil Allerød Kommune yder lokaletilskud (jf. folkeoplysningsloven kapitel 7). Myndighederne nedlagde d. 18. marts forbud mod al indendørs idræts- og foreningsliv, hvilket skal overholdes indtil andet angives af myndighederne.

Hvad angår afvikling af sommer- og ferielejre i juli og august er myndighedernes retningslinjer for forsamlinger gældende og skal overholdes.

RIDNING

Der er åben for udendørs ridning på kommunale arealer d. 24. april 2020.

Udendørs ridning og andre fællesaktiviteter kan afvikles under forudsætning af at Allerød Kommunes overordnede retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv og i videst mulig omfang ifølge Dansk Ride Forbunds anbefalede retningslinjer for afvikling af elevskoleundervisning under hensyntagen til COVID-19 efterleves.

Allerød Kommune anviser ikke indendørs faciliteter til ridning - alle indendørs faciliteter til ridning er lejet eller selvejet, hvortil Allerød Kommune yder lokaletilskud (jf. folkeoplysningsloven kapitel 7). Myndighederne nedlagde d. 18. marts forbud mod al indendørs idræts- og foreningsliv, hvilket skal overholdes indtil andet angives af myndighederne. Forbuddet indbefatter ridning i ridehaller samt rideskoleelevernes klargøring og pleje af hestene inde i stalden.

I henhold til ridning i en ridehal er der efter lov om hold af heste krav om, at heste skal motioneres eller gives fri bevægelse på fold i mindst to timer fem dage om ugen. Ved motionering forstås for eksempel ridning med rytter eller longering. Det vil sige at motionering er et krav. Da nogle heste (eksempelvis ungheste og heste med særligt temperament) ikke kan motioneres ude, må motionering gerne foretages i en ridehal. Der må dog ikke foregå undervisning og holdtræning, idet aktiviteterne ikke må have karakter af indendørs foreningsaktivitet.

Man må som opstalder gerne pleje sine heste, da enhver, der holder dyr, i henhold til dyreværnslovens regler skal sørge for, at dyrene behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

VOKSENUNDERVISNING

Der er åben for udendørs voksenundervisning fra 11. maj 2020.

Udendørs voksenundervisning kan afvikles under forudsætning af, at Allerød Kommunes overordnede retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv efterleves.

Alle kommunens grønne arealer der ikke benyttes til udendørs idræt, kan benyttes til voksenundervisning, fx det grønne areal på bagsiden af Allerød Bibliotek.


HUNDETRÆNING

Der er åben for udendørs hundetræning på kommunale arealer d. 24. april 2020.

Udendørs hundetræning og andre fællesaktiviteter kan afvikles under forudsætning af, at Allerød Kommunes overordnede retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv efterleves.


VOLLEYBALL

Der er åben for udendørs volleyball d. 24. april 2020.

Følgende kommunale faciliteter er tilgængelige til udendørs volleyball:

Lynge Idrætsanlæg

Beachbanen

Ravnsholtskolen

Beachbanen

Udendørs volleyball kan afvikles under forudsætning af, at aktiviteterne sker i overensstemmelse med Allerød Kommunes overordnede retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv.

Aktiviteter på beachbanen på Lynge Idrætsanlæg skal koordineres af LUI´s hovedbestyrelse.


PETANQUE

Der er åben for udendørs petanque d. 24. april 2020.

Følgende kommunale faciliteter er tilgængelige til udendørs petanque:

Lynge Idrætsanlæg

Alle petanquebaner

Blovstrød Idrætsanlæg

Alle petanquebaner

Udendørs petanqueaktiviteter kan afvikles under forudsætning af, at Allerød Kommunes overordnede retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv efterleves. Grundet Dansk Petanque Forbunds anbefalinger til deres medlemsforeninger om til stadighed at undlade at afvikle petanqueaktiviteter, anbefaler Allerød Kommune, at petanqueklubberne udelukker personer, som af sundhedsstyrelsen er defineret som værende i særlig risiko for coronavirus, fra aktivitet.


HÅNDBOLD

Der er for nuværende kun åben for udendørs håndbold aktivitet på beachbanen på Lynge Idrætsanlæg

Aktiviteter på beachbanen på Lynge Idrætsanlæg skal koordineres af LUI´s hovedbestyrelse.

Der er for nuværende ikke åben for udendørs håndbold på øvrige arealer, men forvaltningen vil pr. henvendelse til booking@alleroed.dk tage særskilt stilling til eventuelle ønsker/forslag.


BADMINTON

Der er for nuværende ikke åben for udendørs badminton aktivitet, men forvaltningen vil pr. henvendelse til booking@alleroed.dk tage særskilt stilling til eventuelle ønsker/forslag.


MOUNTAINBIKE

Der er som hidtil åben for mountainbike i alle statslige skove, så længe sundhedsstyrelsens foranstaltninger for udendørs fysisk træning overholdes (www.coronasmitte.dk).

Fra 11. maj er der åben for mountainbike på sporet på Lynge Idrætsanlæg.

Mountainbike på Lynge Idrætsanlæg kan afvikles under forudsætning af, at aktiviteterne sker i overensstemmelse med Allerød Kommunes overordnede retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv og i videst mulig omfang ifølge Dansk Cykle Unions anbefalinger.


GYMNASTIK OG FITNESS

Der er åben for afvikling af udendørs gymnastik- og fitnessaktiviteter fra 11. maj 2020.

Udendørs gymnastik og fitness kan afvikles under forudsætning af, at aktiviteterne sker i overensstemmelse med Allerød Kommunes overordnede retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv og i videst mulig omfang ifølge Danmarks Gymnastik Forbunds anbefalinger.

Opdeling/opstregning af baner/arealer skal ske efter aftale med Team Idræt, Park og Vej ved Jørn Bertelsen på 20155840 / jobe@alleroed.dk

Følgende kommunale faciliteter er tilgængelige til udendørs gymnastik og fitness:

Lynge Idrætsanlæg

Opvisningsbanen

Blovstrød Idrætsanlæg

Opvisningsbanen og areal på bagsiden af hallen

Skovvang Stadion

Bane 2 og 3

Lillerødhallerne

Det grønne areal


Fordeling af tider på ovenstående arealer skal varetages mellem de faste brugere på det pågældende anlæg. Er der ønske fra eksterne bruger om anvendelse af arealerne til gymnastik og fitness, skal forvaltningen kontaktes på booking@alleroed.dk.

Der er for nuværende ikke åben for udendørs gymnastik og fitness på øvrige arealer,  men forvaltningen vil pr. henvendelse til booking@alleroed.dk tage særskilt stilling til eventuelle ønsker/forslag.


RULLESPORT

Der er åben for rullesport aktivitet på skaterbanen på Lynge Idrætsanlæg.

Udendørs rullesport kan afvikles under forudsætning af, at aktiviteterne sker i overensstemmelse med Allerød Kommunes overordnede retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv.

Der er for nuværende ikke åben for udendørs rullesport på øvrige kommunale arealer, men forvaltningen vil pr. henvendelse til booking@alleroed.dk tage særskilt stilling til eventuelle ønsker/forslag.

---------------------------

Har din forening spørgsmål eller behov for rådgivning, bedes I skrive til booking@alleroed.dk.
Vi ønsker rigtig god fornøjelse med aktiviteterne, og pas venligst på hinanden.

Idræt og Folkeoplysning