Ansøgning om resttid/weekentid sæson 2019/2020

Skolerne har nu indplaceret deres tider på kommunale anlæg og der er blevet afviklet sæsonfordeling i fordelingsperiode 2 og 3. Herudover er alle talent-/eliteansøgninger behandlet. Alle sæsontider er indplaceret i bookingsystemet og fordelingsplanerne vil hurtigst muligt blive offentliggjort på www.aktivalleroed.dk.

Derfor vil der i morgen, tirsdag d. 18. juni kl. 12.00, blive åbnet for ansøgning om resttid og weekendtid samt tider på faciliteter, som ikke indgik i sæsonfordelingen inden for perioden 1. august 2019 til 31. juli 2020.

Pga. den sene sæsonfordeling grundet vedtagelsen af nye regler i maj, vil fordelingsperioderne (resttidsperioderne) 5, 6, 11 og 12 samt fordelingsperiode 9 (weekendtid) blive lagt sammen til en periode. Men på de faciliteter, hvor der jf. regler for lån og leje af lokaler og udendørsanlæg i Allerød Kommune er defineret en fortrinsret til resttid eller weekendtid for de faste brugere, vil ansøgninger til og med d. 30 juni blive prioriteret i følgende rækkefølge:

1) Faste brugere af den pågældende facilitet

2) Øvrige brugere

Fordelingsperioden løber fra 1. august 2019 til 31. juli 2020 og hedder fordelingsperiode – resttid/weekendtid. Perioden fremgår af forsiden i Foreningsportalen. På www.aktivalleroed.dk under fanen vejledninger findes Vejledning til at ansøge om tid i Foreningsportalen. http://aktivalleroed.dk/media/12803/vejledning-til-at-ansoege-om-tid-i-foreningsportalen.pdf

Tildeling af resttider vil følge prioriteringsrækkefølgen jf. regler for lån og leje af lokaler og udendørsanlæg i Allerød Kommune punkt 2.2

Følgende anlæg og faciliteter udbydes i fordelingsperiode – resttid/weekendtid (1/8-2019 til 31/7-2020):

Søges der om tider uden for ovenstående udbud vil der ikke fremkomme et søgeresultat.

 

Behandlinger af ansøgninger i nedenstående oversigt vil blive prioriteret med afsæt i følgende:

1) Sidste års sæsontider

2) Normtal for de foreninger, som er defineret som sal-bruger

3) Øvrige brugere.

 

Hvis din forening har spørgsmål bedes de rettes til booking@alleroed.dk

 

De bedste hilsner

Idræt og Folkeoplysning